De lokale aktionsgrupper er udpeget af Plan- og Landdistriktsstyrelsen og modtager midler fra EU. I Danmark er der 26 lokale aktionsgrupper, mens der er mange flere i hele EU.
De Lokale aktionsgrupper (LAG) er organiseret som foreninger, der - i samspil med lokale borgere og andre foreninger - skal skabe økonomisk udvikling og attraktive levevilkår i landdistrikter og fiskeriområder.
Hver LAG får årligt stillet et budget til rådighed fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og EU, som skal bruges til at støtte gode lokale projekter og til drift af foreningen.
Der er LAG'en der indstiller støtteegnede projekter til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som efterfølgende foretager en kontrol af projekterne og sender ansøger det endelige tilsagn. Det er også Plan- og Landdistriktsstyrelsen der behandler udbetalingsanmodninger og udbetaler tilskuddet til ansøgers NEM konto.
På Plan- og Landdistriktsstyrelsen egen hjemmeside plst.dk kan du læse meget mere om Plan- og landdistriktsstyrelsen, LAG generelt og finde vejledninger i forbindelse med din ansøgningen, skiltning og projektafslutning.